Kan filmbransjen levere?

NRK Drama har ikke gjort valget om mulig nedleggelse vanskelig nok. Men er filmbransjen i Norge i stand til å levere resultatene, spør tidligere leder av DR TV-Drama, Rumle Hammerich
 

Et af vigtigste slagord vi havde på Danmarks Radio Tv-Drama var, at vi i afdelingen skulle gøre det umuligt for ledelsen at nedlægge os. Der var dengang 1995 mange grunde til at nedlægge DR TV-Drama og flytte produktioner ud i branchen. De fleste grunde var økonomiske, ligesom det sikkert et tilfældet i Norge idag. Og de penge der forsvinder de kommer ikke igen.

De andre grunde var at DR TV-Drama ikke kunne levere kvalitet i indhold og i seertal. Men siden det lykkedes at ændre på det faktum har nedlæggelse stort set ikke været på tale.  At det kan komme på tale igen i Danmark nu hvor DR TV-Drama står foran et generationsskifte er jeg ikke i tvivl om. Mange danske producenter ønsker sig at tv-serie produktion skal lægges ud i branchen.

Det skyldes at producentene ikke længere kan tjene penge nok på filmproduktion og derfor må se sig om efter nye markeder.  Problemet i Danmark er at de private producenter indtil videre ikke har bevidst at de er i stand til at levere den kvalitet der skaber de seertal som ønskes opnået. Branchen har ikke produceret én serie siden Matador og Strisser på Samsø, der har kunnet finde det brede publikum som DR TV-Drama har leveret år efter år. Anna Phil-serien levede op til ambitionen for TV2, men succeskriteriet var sat lavt da TV2 har et historisk besværet forhold til tv-fiktion. De øvrige privat producerede tv-serier har været flotte og fine, men ikke i nærheden af det DR TV-Drama har leveret.

Hvorfor har det ikke været muligt for branchen at konkurerer med DR TV-Drama?  

Jeg mener at det skyldes at spillefilmproducenterne ikke har hjertet med i sagen. Producenterne vil lave tv-fiktion for at tjene penge. Men det er spillefilmene der har deres hjerte og derfor er der intet sandt ejerskab og intet sandt hjerte i tv-produktionen. Man gør sit bedste og leverer det man tror kanalen ønsker. Man giver lidt frihed til nogle nye talenter og det ser flot og filmagtigt ud. Men for os der arbejdede på DR TV-Drama er der intet større og skønnere end at få den vilde og voldsomme dramamaskine til at rulle, og se vore ambitioner rulle ud til befolkningen uge efter uge.

At ha den konstante nidkære kærlighed til dette skønne seriemedie og de forrygende historier det kan fortælle, er en stor ære. Der er intet som står over serien, det er med den følelse man skal producere tv-fiktion. Det er den kærlighed Svend Clausen har, og forfatterne, instruktørerne og skuespillerne på DR TV-Drama har. Også selv om 80 procent er freelancere.

Vi går ud på banen for at sparke røv, for at konkurrere med de andre serier, for at  forsøge at finde ny veje både i form og indhold, men uden at miste kontakten til publikum. Det er en form for konstant pioner-ånd der skal til, og det vigtigste er at fokusere  på, hvad filosofien er bag den enkelte serie? Hvad er det vi vil berøre publikum med?

 

Hvis vi skal stjæle deres tid og bruge deres penge, hvad er det så vi tilbyder? Hvilke oplevelser kan vi overraske dem med så de ikke trykker på den lille farvelknap på remoten? Vi tænker ikke et sekund på at vinde en Emmy, men på at sætte den kreative ribbe så højt som muligt. Nu opdager jeg at jeg skriver i nutid som om jeg er med, her næsten ti år efter jeg sluttede som Dramachef, men så stærkt er mit ejerskab altså.

Har NRK drama været i stand til at gøre valget om mulig nedlæggelse svært nok? Det tyder debatten ikke på. Omvendt kan man spørge om man har en filmbranche i Norge der er i stand til at leverer resultaterne? Har man en filmbranche der er i stand til at finde dette ærlige ejerskab og vilje til at knække tv-dramatikkens koder? Dette spørgsmål må NRKs ledelse have et overbevisende svar på inden man træffer sit meget svære valg.

Hvis NRK Drama skal overleve må de sikre sig at den helt nødvendige kampgejst og vision er til stede ikke bare på lederplan, og her må en virkelig flammebærer træde i karakter. Men hele vejen ned gennem organisationen, må man sikre sig, at der er  en dyb forståelse for, at der skal aggressive forandringer til. Arbejdet skal ske i dyb symbiose med filmbranchens mange talenter der skal viderebringes glæden og opleve udfordringen og den enorme kunstneriske routine man opnår ved at arbejde i et serie-team.

Endelig, der er blevet skrevet en del om begrebet: ”one vision”. Jeg tror ikke at ”one vision” er svaret på hverken NRKs nuværende problemer eller DR´s kommende problemer. Begrebet kommer fra Showrunner-funktionen i USA. Her har man en forfatter/producer-type, der er i stand til at synkronisere alt det kreative og produktionelle på én gang. Disse personer er ofte jurister og forfattere, de har skrevet med på 10-15 forskellige serier, de har regisseret et antal afsnit på forskellige serier, de har været producere og excecutive producere, de har været hovedforfattere på et par successerier og da, først da, er de i stand til at være showrunnere.

Showrunnerhatten  er en hat man tager på, når man kan bære den – og ikke før. Det er mere interessant  for os her i Norden hvordan vi får defineret vor og tv-seriens vision. Hvordan kan visionen udvikles og formidles så alle på produktionen og i sidste ende publikum oplever et ejerskab? Denne vision bliver kun skabt når der er tale om et konstruktivt og grænseløst samarbejde mellem forfatter, regissør og producer.  Visionen falmer ni ud af ti gange når dette samarbejde kommer til at handle om titler og magtkampe. Det handler ikke om hatte, men om dét der er inde i vore hoveder.

Rumle Hammerich er filmregissør og manusforfatter. Han var tidligere leder av DR TV-Drama og for Nordisk Films spillefilmavdeling. Han har nylig regissert 2 epsioder av tv-serien Borgen for DR TV-Drama, er i gang med utvikling av en ny spillefilm og er førsteamanuensis på Den norske Filmskole i Lillehammer, der han underviser regielevene.

 

Les de andre innleggene i debatten:


Emmy-jakt uten en plan

Hva gir best tv-drama?

-Tungrodd dramaavdeling

En bastion for fall?

NRKs ansvar for fortellerkunsten

-Vi er for feige

 

1 kommentar til Kan filmbransjen levere?

  1. Det var da et usædvanligt angreb på de danske filmproducenter som Rumle leverer i denne artikel. Selvfølgelig vil filmbranchen brænde ligeså meget for en stor, god dramaserie, som man vil for et spillefilmprojekt.

    Og historien har jo bevist den påstand. Den private branche har bl.a. leveret Anna Pihl og Lærkevej til TV2, lulu og Leon til TV3 (senere solgt til Dr) og det er kendetegnet for disse produktioner at de produceres for væsentligt lave budgetter end hvad dr har til rådighed for deres interne produktioner, og har derved et væsentligt bedre sharepoint pr budgetkrone.

    Fakta er at dr reelt ikke har ønsket at samarbejde med den eksterne branche. Udover at man har ønsket at sætte beskyttende barrierer op overfor sin egen produktionsunit, har man haft et internt budgetterings- og afrapporteringssystem der på papiret gør eksterne produktioner dyrere, hvor det modsatte i virkeligheden er tilfældet.

    Mange hilsener

    Klaus
    Producentforeningen (dk)

Legg igjen en kommentar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.

Kan filmbransjen levere?

NRK Drama har ikke gjort valget om mulig nedleggelse vanskelig nok. Men er filmbransjen i Norge i stand til å levere resultatene, spør tidligere leder av DR TV-Drama, Rumle Hammerich
 

Et af vigtigste slagord vi havde på Danmarks Radio Tv-Drama var, at vi i afdelingen skulle gøre det umuligt for ledelsen at nedlægge os. Der var dengang 1995 mange grunde til at nedlægge DR TV-Drama og flytte produktioner ud i branchen. De fleste grunde var økonomiske, ligesom det sikkert et tilfældet i Norge idag. Og de penge der forsvinder de kommer ikke igen.

De andre grunde var at DR TV-Drama ikke kunne levere kvalitet i indhold og i seertal. Men siden det lykkedes at ændre på det faktum har nedlæggelse stort set ikke været på tale.  At det kan komme på tale igen i Danmark nu hvor DR TV-Drama står foran et generationsskifte er jeg ikke i tvivl om. Mange danske producenter ønsker sig at tv-serie produktion skal lægges ud i branchen.

Det skyldes at producentene ikke længere kan tjene penge nok på filmproduktion og derfor må se sig om efter nye markeder.  Problemet i Danmark er at de private producenter indtil videre ikke har bevidst at de er i stand til at levere den kvalitet der skaber de seertal som ønskes opnået. Branchen har ikke produceret én serie siden Matador og Strisser på Samsø, der har kunnet finde det brede publikum som DR TV-Drama har leveret år efter år. Anna Phil-serien levede op til ambitionen for TV2, men succeskriteriet var sat lavt da TV2 har et historisk besværet forhold til tv-fiktion. De øvrige privat producerede tv-serier har været flotte og fine, men ikke i nærheden af det DR TV-Drama har leveret.

Hvorfor har det ikke været muligt for branchen at konkurerer med DR TV-Drama?  

Jeg mener at det skyldes at spillefilmproducenterne ikke har hjertet med i sagen. Producenterne vil lave tv-fiktion for at tjene penge. Men det er spillefilmene der har deres hjerte og derfor er der intet sandt ejerskab og intet sandt hjerte i tv-produktionen. Man gør sit bedste og leverer det man tror kanalen ønsker. Man giver lidt frihed til nogle nye talenter og det ser flot og filmagtigt ud. Men for os der arbejdede på DR TV-Drama er der intet større og skønnere end at få den vilde og voldsomme dramamaskine til at rulle, og se vore ambitioner rulle ud til befolkningen uge efter uge.

At ha den konstante nidkære kærlighed til dette skønne seriemedie og de forrygende historier det kan fortælle, er en stor ære. Der er intet som står over serien, det er med den følelse man skal producere tv-fiktion. Det er den kærlighed Svend Clausen har, og forfatterne, instruktørerne og skuespillerne på DR TV-Drama har. Også selv om 80 procent er freelancere.

Vi går ud på banen for at sparke røv, for at konkurrere med de andre serier, for at  forsøge at finde ny veje både i form og indhold, men uden at miste kontakten til publikum. Det er en form for konstant pioner-ånd der skal til, og det vigtigste er at fokusere  på, hvad filosofien er bag den enkelte serie? Hvad er det vi vil berøre publikum med?

 

Hvis vi skal stjæle deres tid og bruge deres penge, hvad er det så vi tilbyder? Hvilke oplevelser kan vi overraske dem med så de ikke trykker på den lille farvelknap på remoten? Vi tænker ikke et sekund på at vinde en Emmy, men på at sætte den kreative ribbe så højt som muligt. Nu opdager jeg at jeg skriver i nutid som om jeg er med, her næsten ti år efter jeg sluttede som Dramachef, men så stærkt er mit ejerskab altså.

Har NRK drama været i stand til at gøre valget om mulig nedlæggelse svært nok? Det tyder debatten ikke på. Omvendt kan man spørge om man har en filmbranche i Norge der er i stand til at leverer resultaterne? Har man en filmbranche der er i stand til at finde dette ærlige ejerskab og vilje til at knække tv-dramatikkens koder? Dette spørgsmål må NRKs ledelse have et overbevisende svar på inden man træffer sit meget svære valg.

Hvis NRK Drama skal overleve må de sikre sig at den helt nødvendige kampgejst og vision er til stede ikke bare på lederplan, og her må en virkelig flammebærer træde i karakter. Men hele vejen ned gennem organisationen, må man sikre sig, at der er  en dyb forståelse for, at der skal aggressive forandringer til. Arbejdet skal ske i dyb symbiose med filmbranchens mange talenter der skal viderebringes glæden og opleve udfordringen og den enorme kunstneriske routine man opnår ved at arbejde i et serie-team.

Endelig, der er blevet skrevet en del om begrebet: ”one vision”. Jeg tror ikke at ”one vision” er svaret på hverken NRKs nuværende problemer eller DR´s kommende problemer. Begrebet kommer fra Showrunner-funktionen i USA. Her har man en forfatter/producer-type, der er i stand til at synkronisere alt det kreative og produktionelle på én gang. Disse personer er ofte jurister og forfattere, de har skrevet med på 10-15 forskellige serier, de har regisseret et antal afsnit på forskellige serier, de har været producere og excecutive producere, de har været hovedforfattere på et par successerier og da, først da, er de i stand til at være showrunnere.

Showrunnerhatten  er en hat man tager på, når man kan bære den – og ikke før. Det er mere interessant  for os her i Norden hvordan vi får defineret vor og tv-seriens vision. Hvordan kan visionen udvikles og formidles så alle på produktionen og i sidste ende publikum oplever et ejerskab? Denne vision bliver kun skabt når der er tale om et konstruktivt og grænseløst samarbejde mellem forfatter, regissør og producer.  Visionen falmer ni ud af ti gange når dette samarbejde kommer til at handle om titler og magtkampe. Det handler ikke om hatte, men om dét der er inde i vore hoveder.

Rumle Hammerich er filmregissør og manusforfatter. Han var tidligere leder av DR TV-Drama og for Nordisk Films spillefilmavdeling. Han har nylig regissert 2 epsioder av tv-serien Borgen for DR TV-Drama, er i gang med utvikling av en ny spillefilm og er førsteamanuensis på Den norske Filmskole i Lillehammer, der han underviser regielevene.

 

Les de andre innleggene i debatten:


Emmy-jakt uten en plan

Hva gir best tv-drama?

-Tungrodd dramaavdeling

En bastion for fall?

NRKs ansvar for fortellerkunsten

-Vi er for feige

 

One Response to Kan filmbransjen levere?

  1. Det var da et usædvanligt angreb på de danske filmproducenter som Rumle leverer i denne artikel. Selvfølgelig vil filmbranchen brænde ligeså meget for en stor, god dramaserie, som man vil for et spillefilmprojekt.

    Og historien har jo bevist den påstand. Den private branche har bl.a. leveret Anna Pihl og Lærkevej til TV2, lulu og Leon til TV3 (senere solgt til Dr) og det er kendetegnet for disse produktioner at de produceres for væsentligt lave budgetter end hvad dr har til rådighed for deres interne produktioner, og har derved et væsentligt bedre sharepoint pr budgetkrone.

    Fakta er at dr reelt ikke har ønsket at samarbejde med den eksterne branche. Udover at man har ønsket at sætte beskyttende barrierer op overfor sin egen produktionsunit, har man haft et internt budgetterings- og afrapporteringssystem der på papiret gør eksterne produktioner dyrere, hvor det modsatte i virkeligheden er tilfældet.

    Mange hilsener

    Klaus
    Producentforeningen (dk)

Legg igjen en kommentar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.

MENY