Den danske festivalen Golden Days setter fokus på troens rolle i kunst og kultur. Under arrangementet ble Carl Th. Dreyers film Blade af Satans Bog (1921) vist i Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Festivalen Lars von Trier og journalist Martin Krasnik til å introdusere filmen. Det er regissørens første opptreden siden den berømte pressekonferansen under Cannes-festivalen.

Filmmagasinet Ekko rapporterer fra samtalen:

– Nu har jeg vist været igennem hele Peter Aalbæks liste, sier von Trier mot slutten av samtalen.

Han refererer til en liste Peter Aalbæk Jensen i Zentropa har skrevet over emner von Trier bør unngå å snakke om offentlig. Men von Trier bruker den som en sjekkliste for hva han skal snakke om.

– Jeg tror, at jeg gerne vil være jøde, fordi jeg gerne vil være persona non grata. Og det blev jeg så, sier han om Cannes-kontroversen.

– Jeg kan da sagtens forstå alle Hitlers overvejelser og hans irritation over, at det hele gik ad helvede til. Og så skulle jøderne slås ihjel. Jeg kan også sagtens forestille mig, at så snart du får magt, bliver du nødt til at udvise handlekraft. Og jeg har et problem med den der meget klare opdeling mellem ’godt’ og ’ondt’, jeg er bare en tvivler.

Han sier han er opptatt av nazismens skaperkraft.

– Jeg kan kun se det fra et instruktørsynspunkt eller et dramaturg-synspunkt, og nazismen fungerede eddermaneme godt. De fik hele tiden skide gode ideer.

– Arbeit Macht Frei, hvordan fanden fandt de på det? Det er inspireret. De har haft et kreativt boost, og så skider jeg på, at det er nazisme.

– Jeg ønsker ikke, at nogen skal dø. Men den der fantasi, der bliver sluppet fri i et diktatur, hvor nogle mere eller mindre tilfældige mennesker får lov til at bestemme mytologien … det er et fantastisk bizart kunstnerisk kollektiv, som giver en meget populær kultur.

Von Trier forteller at han ikke tror på begrepene ondt og godt.

– Det er rigtigt, jeg er meget biologisk minded. Der er en årsag og en virkning. At noget er ondt eller godt, det tror jeg ikke på.

Han er heller ikke forsiktig med å gå løs på kristendommen, selv om han sitter i en kirke.

– Jesus har ikke været specielt god, tror jeg. Og heller ikke Gud. Jeg synes fandeme, at Gud har gjort det dårligt. Det virker, som om han har sat noget i gang, der fungerede lidt, og så lod han det køre selv. Og nu er det så bare kørt helt i lort, sier Trier, som ikke nøler med å gi Gud skylden for problemer med lyden i Grundtvigs Kirke.

– Det understreger kun det meget usympatiske indtryk, jeg har af Gud. Han forsøger at forhindre det her møde – og med god grund, tror jeg. Jeg bliver en prominent ateist i himlen.

Han avbrytes av et enormt skrall fra lydanlegget, som får von Trier til å kaste seg på kne med foldede hender, til latter fra publikum.

– Lars, du er jo et sødt og omgængeligt menneske. Du er nærmest hyggelig. Så hvad fanden er det for noget med det sorte og det der ’fuck’, der står på dine knoer, spør Krasnik.

– Det ved jeg ikke. Den ene af mine døtre, som er her i aften, advarede mig om, at man ikke kan fjerne en tatovering. Men jeg er glad for mit fuck. Det er vel … personlighed.

Trier avslutter sin ateistiske aften i kirken med en replikk han nettopp har skrevet til sin kommende film, Nymfomanen:

– Kærlighed er liderlighed tilsat jalousi.