På Berlinalen i februar tuslet Eirik og jeg rundt på filmmarkedet og kikket på hvordan de forskjellige nasjonene selger sine filmer. Norge blir alltid litt små i forhold til våre skandinaviske storebrødre, og med misunnelse plukket vi opp hvert vårt engelskspråklige eksemplar av bladet FILM som gis ut av Det danske filminstitutt (DFI). "Tenk om vi kunne hatt noe sånt i Norge," tror jeg at jeg sa. Nå har DFI besluttet å legge ned bladet.

Tidligere direktør ved instituttet, Henning Camre, har av mange blitt tilskrevet en uerstattelig rolle i det danske filmeventyret som har pågått fra 1998 og frem til… for noen år siden? FILM var et kjært barn for Camre, men det DFI han utformet har allerede begynt å gå opp litt i sømmene, noe som er tydeliggjort i den ferske nyheten om nedleggelsen av bladet, viderebragt fra det danske tidsskriftet EKKOs nyhetsbrev i dag:

Efter 9 år og 60 numre lukker Filminstituttets brancheblad.

En epoke sluttede i sommer, da Henning Camre gik af som administrerende direktør på Filminstituttet, og nu er det også slut med hans barn, tidsskriftet FILM.

Det sker, ifølge en pressemeddelelse, på grund af "strukturændringer og budgettilpasning", hvilket på godt dansk primært vil sige nedskæringer. Filminstituttet skal spare fem mio. kr., og da alene trykkeriregningen på FILM årligt runder en million kroner, har det været et opportunt sted at spare.

Og EKKO fortsetter sin sak med noen klare meningsytringer, som viser at nedleggelsen kanskje ikke er like overraskende som den fremstår på meg:

[B]eslutningen giver god mening.

FILM fik nemlig aldrig den gennemslagskraft, som det var tiltænkt. Tidsskriftet kom ikke til at sætte dagsordenen i hverken filmbranchen eller pressen, og filmarbejderne tog ikke for alvor bladet til sig.

Forklaringen er enkel.

FILM var, bag sit seriøse ydre, et reklameorgan for Det Danske Filminstitut. I tilfælde, hvor der faktisk var kontroversielt indhold, måtte journalistiske principper vige for andre hensyn. Artikler og udtalelser, som grundlæggende stred imod Filminstituttets politik, blev censureret; produktioner, som Filminstituttet havde støttet, blev favoriseret, og filmbranchefolk, der gav interviews, havde selv final cut så længe, de lå på linje med Filminstituttet.

For øvrig har den sekstiende, og nyligste, utgaven av FILM har akkurat kommet ut, og online-utgaven kan kikkes på her. Om dette er bladets aller siste nummer vites ikke, i og med at det på nettsidene fremgår at en utgave er planlagt for neste års filmfestival i Berlin.