Et tilbakevendende stridsspørsmål innen den nordiske produksjonsmodellen har vært filmkonsulentenes rolle og makt: i hvilken grad bør de få påvirke den kunstneriske siden ved et filmprosjekt? Hvor langt strekker konsulentens mandat seg?
I dansk film har debatten blusset opp i forbindelse med Jørgen Leths oppfølger til sitt hovedverk i dansk dokumentarhistorie, Livet i Danmark. Ifølge det danske filmmagasinet Ekko har konsulenten i DFI stilt noen krav til regissøren som i høyeste grad berører det kunstneriske. Og Leth er mildt sagt forbannet.
Blant annet mener konsulenten,Klara Grunning-Harris, at ”nutidens kulturelle kompleksitet kræver ansvar på et nyt niveau”. Konsulenten mener også at den 75-årige Leth “bør tænke i cross-platforme, internettet og mobiltelefoner for at få kød på projektet”.
Leth svarer på sin side:
”Jeg har en Mac. Jeg har en iPad. Jeg har en iPhone. Men den slags værktøjer vil aldrig diktere sproget i nogen film, jeg laver. Det ville være kreativt og kunstnerisk selvmord…. Jeg er ikke parat til at ændre min tilgang for at tilpasse mig en eller anden luftig, flygtig iver efter at please og trykke hænder med publikum.”
Leth har ingen planer om å skrinlegge Livet i Danmark 2.
